Forskellen mellem neddykket, buesvejst spiralstålrør og højfrekvent svejset stålrør med lige søm

Nedsænket lysbuesvejsningspiral stålrørbruger kontinuerlig svejsetråd som elektrode og fyldmetal. Under drift er svejseområdet dækket med et lag granulært flux. Spiralrørsbuen med stor diameter brænder under fluxlaget og smelter enden af ​​svejsetråden og en del af basismetallet. Under påvirkning af lysbuevarme til at danne en svejsning smelter den øvre flux slaggen og reagerer metallurgisk med det flydende metal. Den smeltede slagge flyder på overfladen af ​​metalsmeltet pool. På den ene side kan det beskytte svejsemetallet, forhindre luftforurening og producere fysiske og kemiske reaktioner med det smeltede metal, hvilket forbedrer svejsemetallets struktur og ydeevne. På den anden side kan det også få svejsemetallet til at køle langsomt ned. Dykbuesvejsning kan bruge en større svejsestrøm, og dens fordele er god svejsekvalitet og høj svejsehastighed. Derfor er den særdeles velegnet til svejsning af spiralstålrør med stor diameter. De fleste af dem anvender automatiseret svejsning, som er blevet meget brugt til svejsning af kulstofstål, lavlegeret konstruktionsstål og rustfrit stål.

Højfrekvenssvejsning er en fastfasemodstandssvejsemetode. Højfrekvent svejsning kan opdeles i kontakt højfrekvent svejsning og induktion højfrekvent svejsning baseret på den måde højfrekvent strøm genererer varme i emnet. Ved kontakt med højfrekvent svejsning overføres højfrekvent strøm ind i emnet gennem mekanisk kontakt med emnet. Under højfrekvent induktionssvejsning genererer højfrekvensstrømmen en induceret strøm i emnet gennem induktionsspolens koblingseffekt uden for emnet. Højfrekvent svejsning er en højt specialiseret svejsemetode, og specialudstyr skal udstyres efter produktet. Høj produktivitet, svejsehastighed kan nå 30m/min. Ved at bruge fast modstandsvarme som energikilde bruges modstandsvarmen, der genereres af højfrekvent strøm i emnet under svejsning til at opvarme overfladen af ​​emnets svejseområde til en smeltet eller tæt på en plastisk tilstand og derefter forstyrrende kraft påføres (eller ikke påføres) for at opnå binding af metaller.


Indlægstid: 12-okt-2023