I dagligdagen omtaler folk altid stål og jern sammen som "stål". Man kan se, at stål og jern skulle være en slags stof; faktisk, fra et videnskabeligt synspunkt, stål og jern har lidt forskellige, deres hovedkomponenter er alle jern, men mængden af ​​indeholdt kulstof er forskellig. Vi kalder normalt "råjern" med et kulstofindhold over 2% og "stål" med et kulstofindhold under denne værdi. I processen med at smelte jern og stål bliver jernholdig malm derfor først smeltet til smeltet råjern i en højovn (blæstovn), og derefter puttes det smeltede råjern i en stålfremstillingsovn for at blive raffineret til stål. Derefter bruges stål (stålbarre eller bånd) til fremstilling af stålrør, for eksempel kan kulstofstålblokke laves til stålrør med hule sektioner gennem varmvalsning og koldvalseprocesser (kulstofstål sømløse rør)

Fremstillingsprocessen af ​​sømløse stålrør er hovedsageligt opdelt i to hovedtrin:

1. Varmvalsning (ekstruderet sømløst stålrør): runde rør → opvarmning → gennemboring → tre-vals krydsvalsning, kontinuerlig valsning eller ekstrudering → stripning → dimensionering (eller reduktion) → køling → udretning → hydraulisk test (eller fejldetektion) → mærkning → lager

2. Koldtrukne (valsede) sømløse stålrør: runde røremne→opvarmning→gennemboring→overskrift→udglødning→bejdsning→oliering (kobberplettering)→multi-pass koldtrækning (koldvalsning)→blankt rør→varmebehandling→opretning → hydrostatisk test (fejldetektion) → mærkning → opbevaring.
De råmaterialer, der er nødvendige til fremstilling af jern og stål, er opdelt i fire kategorier og diskuteres separat: Den første kategori diskuterer forskellige jernholdige malmråvarer; den anden kategori diskuterer kul og koks; Fluxen (eller fluxen) af slagger, såsom kalksten osv.; den sidste kategori er forskellige hjælperåvarer, såsom stålskrot, ilt mv.